Salgs- og leveringsbetingelser

Generelle salgs- og leveringsbetingelser for VL Staal a/s

1. Generelt

  1. Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er gældende for ethvert salg af produkter/ydelser (leverancer) fra VL Staal a/s (herefter blot VL), medmindre andet fremgår af et særskilt dokument, som udtrykkeligt er accepteret af VL. Tilføjelser og ændringer f.eks. via kundens eventuelle indkøbsbetingelser accepteres ikke.
  2. Hvor andet ikke udtrykkeligt er anført, er ethvert tilbud kun bindende for VL i 30 dage fra modtagelsen.
  3. Købers ordre er ikke bindende for VL, før VL har accepteret ordren ved fremsendelse af ordrebekræftelse.

2. Betaling

  1. Betaling skal ske senest 30 dage efter, at levering har fundet sted. Ved forsinket betaling betales renter med 2% pr. påbegyndt måned.
  2. Alle priser er angivet i enten danske kroner eller i Euro og er eksklusive moms, tillæg, gebyr m.v.
  3. Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav eller tilbageholde nogen del af købesummen, medmindre andet er skriftligt aftalt.

3. Levering og montage

  1. Levering sker ex works, Esbjerg i henhold til de ved aftalens   indgåelse gældende Incoterms.
  2. Såfremt levering udskydes på grund af købers forhold, er VL berettiget til for købers regning og risiko at træffe de skønnede nødvendige foranstaltninger til opbevaring af produktet. Uanset udskydningen af leveringen er VL berettiget til at fremsende faktura, som om levering havde fundet sted i overensstemmelse med det aftalte.
  3. Såfremt VL skal forestå montage, skal køber dække alle VLs omkostninger dertil, herunder bl.a. arbejdsløn, ophold, til- og frakørsel for montører, ventetid, vinddage og kran. Køber skal endvidere for egen regning i god tid forud for montagen have truffet de nødvendige forberedelser, herunder støbning af fundament, vand- og strømtilslutning o.l.

4. Ejendomsforbehold

  1. Alle leverede varer forbliver VLs ejendom, indtil køber har betalt den fulde købesum for samtlige leverede ydelser/produkter.

5. Tegninger og tekniske dokumenter, m.v.

  1. Såfremt VL før påbegyndelse af fremstilling af produktet fremsender tegninger og beregninger til køber, påhviler det køber at kontrollere de fremsendte tegninger og beregninger nøje, således at køber ikke kan påberåbe sig forhold over for VL efter produktets fremstilling, såfremt forholdet kunne have været påberåbt over for VL på baggrund af en nøje og omhyggelig kontrol af de fremsendte tegninger og beregninger.
  2. VL forbeholder sig ret til konstruktionsændringer, såfremt disse ikke ændrer produktets anvendelse.
  3. Alle tegninger og dokumenter udarbejdet af VL, samt rettighederne hertil, forbliver VLs ejendom, og er udelukkende stillet til Købers disposition for anvendelse i processen med leverancen og anvendelsen af produktet, og må ikke kopieres, publiceres eller videregives til andre uden VLs skriftlige godkendelse.

6. Kvalitetsmæssige forhold

 
  1. Medmindre andet er aftalt, herunder særlige kvalitetskrav, vil alle produkter blive leveret som almindelig god handelsvare. Køber er ansvarlig for at sikre, at alle produkter egner sig til købers behov og har de ønskede egenskaber.
  2. Opgivne vægte i tilbud og ordrebekræftelse skal kun betragtes som vejledende og ca. vægte.
  3. På synlige dele fremstillet i rustfrit stål udføres let børstning og bejdsning af svejsesømme.
  4. Dele, der er blevet galvaniseret, kan få en ujævn overflade-struktur, som også vil være synlig efter en eventuel senere påført maling.
  5. Hvis dele skal males, kan køber frit vælge farven på dækmalingen i henhold til RAL-farvekort, dog med undtagelse af metalliske eller fluorescerende farver. Hvis sidstnævnte farver vælges, tages forbehold for malingens udseende.
  6. Der tages forbehold for vakuum i røggaskerner, som normalt ikke er beregnet til at kunne modstå dette.
  7. Til bedømmelse af garanti på overfladebehandling anvendes for:
  •          Blæredannelse:      ISO 4628/2 – grad 2
  •          Rustdannelse:       ISO 4628/3 – grad Ri 2
  •          Revnedannelse:     ISO 4628/4 – grad 2
  •          Afskalning:           ISO 4628/5 – grad 2

7. Leveringstid, forsinkelse

  1. Leveringstidspunktet fremgår af ordrebekræftelsen fra VL, og er gældende under forudsætning af, at køber rettidigt opfylder sine kontraktlige forpligtelser, såsom forudbetaling, godkendelse af tegninger og beregninger samt i øvrigt på opfordring rettidigt præciserer alle nødvendige detaljer ved leverancen.
  2. Såfremt køber ikke overholder sine forpligtelser, eller der måtte foreligge en force majeure lignende situation såsom arbejdskonflikt, strejke, lockout, krig, brand, usædvanligt vejr eller enhver anden omstændighed som VL ikke er herre over, er VL berettiget til rimelig udsættelse af leveringstiden under hensyntagen til VLs øvrige produktion.
  3. Såfremt levering grundet forhold fra VLs side udsættes mere end 30 dage, kan køber herefter kræve konventionalbod på 0,5% af købesummen på den forsinkede del af leverancen for hver hele uge forsinkelsen varer herudover. Konventionalboden kan ikke overstige 7,5% af købesummen for den forsinkede del af leverancen.
  4. Såfremt køber er berettiget til en maksimal konventionalbod i henhold til ovenstående, og produktet fortsat ikke leveres, kan køberen ved skriftlig meddelelse til VL kræve levering og fastsætte en sidste frist på minimum 2 uger.
  5. Såfremt VL herefter ikke leverer inden for den fastsatte frist og dette ikke skyldes forhold, som køberen bærer ansvaret for, kan køberen ved skriftlig meddelelse til VL hæve aftalen for så vidt angår den del, som ikke bliver leveret.
  6. Konventionalboden skal gøres gældende skriftligt senest 3 dage efter udløbet af fristen på 30 dage, ellers bortfalder den.
  7. Ud over konventionalboden og hæve adgang kan køber intet krav – af hvad tænkes kan – rejse mod VL i anledning af forsinkelse.

8. Ansvar for mangler

  1. Reklamationer over leverede varer pga. mængde, vægt eller fejl i konstruktion, materiale eller fremstilling kan kun gøres gældende, hvis køber straks efter fejlen opdages og senest indenfor den aftalte eller lovsikrede garantiperiode på produktet giver VL skriftlig meddelelse om manglerne.
  2. Køber skal straks give VL lejlighed til at besigtige den påberåbte mangel og på VLs forlangende stille produktet eller prøver heraf til VLs rådighed.
  3. VL kan afhjælpe en konstateret mangel ved efter eget valg enten at udbedre manglen, foretage omlevering eller en efter VL valgt måde.
  4. VLs pligt til at erlægge mangelfri ydelse bortfalder, hvis der opstår skade som følge af naturligt slid, ved mangelfuld eller forsømmelig behandling, uforholdsmæssig belastning, anden naturlig indflydelse eller ved tilsidesættelse af vore tekniske retningslinjer eller montageforskrifter.
  5. VLs forpligtelse i tilfælde af mangler omfatter alene arbejdsløn og materialer, der er direkte forbundet med afhjælpning af mangler.   Herudover har køber ingen beføjelser i forhold til VL i anledning af mangler, og køber er således ikke berettiget til f.eks. at kræve erstatning for tabt fortjeneste eller dækning af krav fremsat af tredjemand mod køber i anledning af mangler ved leverancen. Køber kan ikke rejse krav mod VL, såfremt produktet eller en del heraf er omfattet at en garanti stillet af tredjemand.
  6. VL kan ikke på nogen måde gøres ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab eller følgeskader, i anledning af mangler ved det solgte produkt eller de produkter, som VLs leverancer indgår i eller er en del af, herunder skader som påføres disse produkter, medmindre VL har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. I alle tilfælde er det samlede erstatningskrav, som kan gøres gældende mod VL, maksimeret til prisen for det leverede produkt. Ændringer i anvendelse, forandringer af VLs produkt eller enhver anden brug end forudsat af VL uden VLs skriftlige samtykke, fritager VL for nogen forpligtelser i forhold til det leverede produkt  .

9. Ansvar for tingskade (produktansvar)

  1. Køberen skal holde VL skadesløs i den udstrækning, at VL pålægges ansvar over for tredjemand for sådan skade og sådant tab, som VL efter dette punkts 2. og 3. afsnit ikke er ansvarlig for over for køberen.
  2. VL er ikke ansvarlig for skade, forvoldt af produktet:

a.  På fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens produktet er i køberens besiddelse.

b.  På produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af VLs produkt forårsager

3.  I intet tilfælde er VL ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. De nævnte begrænsninger i VLs ansvar gælder ikke, hvis VL har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.

4.  VLs ansvar som følge af produktskade kan under ingen omstændigheder overstige kr. 4.500.000 inkl. renter og omkostninger pr. skade.

10. Lov eller værneting

  1. Enhver tvist i anledning af den indgåede aftale og det leverede produkt eller som har sammenhæng hermed afgøres efter dansk ret ved voldgift i henhold til Voldgiftsloven.

11. Øvrige betingelser

  1. Hvis en bestemmelse i nærværende salgs- og leveringsbetingelser er eller gøres ugyldig, berører dette ikke de resterende bestemmelser. I så tilfælde skal den ugyldige bestemmelse erstattes af regler, som i videst muligt omfang svarer til det tilsigtede.

Certificering

Ledelsessystemet hos VL Staal a/s omfatter som en integreret helhed både kvalitetsstyring og miljøledelse.

Ledelsessystemet er certificeret af Det Norske Veritas i henhold ISO 9001 og ISO 14001.

Læs mere

Referencer

Her finder du et udvalg af referencer indenfor stålskorstene, stålkonstruktioner samt CNC-bearbejdning, som VL Staal har leveret over hele verden.

Se referencer

Skriv til os