Virksomheden – vores kerneværdier

Siden starten i 1983 har VL Staal a/s udviklet sig til at være én af Europas førende producenter af fritstående stålskorstene. Skorstensløsninger markedsføres og sælges overalt i Europa gennem salgsselskaber, forhandlere og agenter.

Design, konstruktion og produktion foregår samlet i Esbjerg og sikrer dermed optimal koordination mellem de enkelte kompetenceområder og afdelinger til fordel for kunden.

Al konstruktion og produktion foregår efter internationale anerkendte normer og standarder, ligesom kvalitets- og miljøstyring er dokumenteret og certificeret i henhold til ISO 9001 og ISO 14001.

Gennem vort medlemskab af IVS (Industrie Verband Schornsteine) deltager vi i normarbejde og tolkninger af normer og standarder på skorstensområdet. Som betydelig producent i Europa af stålskorstene er vi således med på nærmeste hold i udviklingen. Læs mere om IVS her.

VL Staal a/s´ vigtigste råstof er medarbejderne. Vi er ca. 100 top kvalificerede og motiverede medarbejdere, som står til rådighed for at skabe optimale løsninger for kunderne. Uanset om der er tale om design, konstruktion eller produktion, vil der altid være et kvalificeret team af medarbejdere til rådighed for opfyldelse af kundebehov.

Produktionen foregår i 12.000 m2. afsnitsopdelte haller, hvor VL Staal har 24 stk. portalkraner fra 2 – 40 t med en maks. løftekapacitet på 60 t og højde under krankrog på 7 m.

Certificering

Ledelsessystemet hos VL Staal a/s omfatter som en integreret helhed både kvalitetsstyring og miljøledelse.

Ledelsessystemet er certificeret af Det Norske Veritas i henhold ISO 9001 og ISO 14001.

Læs mere

Referencer

Her finder du et udvalg af referencer indenfor stålskorstene, stålkonstruktioner samt CNC-bearbejdning, som VL Staal har leveret over hele verden.

Se referencer

Skriv til os